Jeg begyndte at ride i 1960, og har fra barnsben været nærmest besat af heste.

Jeg har undervist i mere end 35 år, og i de 17 af dem har jeg drevet en rideskole, som jeg stoppede i 2007. Jeg har løbende taget 2 forskellige DI- rideinstruktør-eksamener på højeste trin.

Derudover har jeg deltaget i utallige seminarer og kurser, og deltaget på DI’s landshold gennem en årrække i midten af 1980’erne, og redet stævnet på højt niveau op gennem 90’erne. Jeg rider stadig mange stævner, men de senere år har det mest været på de ungheste, jeg selv uddanner og rider op.

Jeg er født i 1978 og begyndte, som det gamle billede viser, mit liv til hest tidligt, jeg startede på rideskole i 1980.

Udover at opvokse på stutteri og bruge al min barndomsfritid på vores rideskole med at passe heste, ride og undervise, så har jeg arbejdet på store stutterier/træningsstalde i Danmark og i Tyskland inden jeg i 2004 blev jeg uddannet veterinærsygeplejerske. I dag arbejder på "Landbohøjskolen", Hospital for store husdyr, på 15. år. Udover mit arbejde, går tiden som den altid har gjort, med pasning og ridning af vores og andres heste.

Jeg underviser samt tager enkelte heste i træning. Jeg rider lidt konkurrencer for at udfordre mig selv og min træning.

Har via mit arbejde uddannet mig til hestemassør, hvilket giver mig en endnu bedre forståelse for hestens biomekanisme.  Både når jeg underviser og når jeg træner bruger jeg meget denne viden. De senere år er træning af heste med specielle behov eller udfordringer blevet noget der optager mig rigtig meget - bl.a. det at få en uridelig hest tilbage som ridehest er ubeskriveligt spændene og fantastisk! Min største kæphest er derfor at få ryttere til at forså og lære hvor stor indflydelse man har når man sidder der oppe. Hvis der er problemer, så er det næsten altid (faktisk altid) rytterskabt, pga rytterens indvirkning eller mangel på samme, der findes ingen dumme heste, vi skal "bare" være bedre ryttere.