Udstyr:

Vi går meget op i at de sadler og bid vi bruger passer til hestene.

Vi har igennem årene fået en del erfaring i at se om sadlerne ligger som de skal, men vi adviserer os alligevel med Jane fra Heri rideudstyr. Hende brugte vi også med stor tilfredshed da vi boede på fyn. Vi er mest trygge ved at købe sadler, hvor der ligger stor erfaring bag det at lave gode sadler, af god kvallitet.

Vi har brugt meget Spalding sadler, da de er korte, bløde og fleksible. De giver en god opstilling og hesten har god bevægelses frihed. Sadlen ligger godt på de fleste heste, og den kan, af en sadelmager, få sat breddere eller smallere kopf jern i. Spalding er et firma, der også laver dressur sadler, men desvære er produktionen stoppet, så vi har kastet vores kærlighed på Prestige sadler.

Vi har Prestige D1 i dressur og islænder modellen. Da den ene model passer Janne bedst og Rikke passer bedre dressur modellen bla pga knæpude og ben længde. Den korte beskrivelse af disse helt fænomenale sadler er at i modsætning til alle andre sadler, har de en helt fantastisk skulderfrihed og så er det bare en mester kvalitets sadel, som vi efterhånden har haft i en del år nu!

Bid, vi har mange forskellige bid, KK sprenger tre delt og to delt bid, Myler og forskellige Bombers. Man kan skrive meget om bid, og om hvordan de skal ligge i munden, hvilke bid der passer bedst til hvilke munde. Christina Suntum Sørensen har skrevet en rigtig fin bog om valg af bid, lån bogen af os, eller køb den selv da den beskriver det meste rigtig godt. Men når det så er sagt og skrevet, så er det ikke biddet der gør den helt store forskel, det er altså det der er i den anden ende! Det kan ikke nævnes ofte nok, og slet ikke i disse tider, hvor det er eksploderet med bidhurlumhej, og hvor selv nybegyndere kan gå i hvilken som helst udstyrsbutik og købe skrækkelige bid, fordi hesten ikke gør som rytteren ønsker.

Vi bruger faktisk aldrig korrektionsbid/western stang/ pessorabid. Det er et utrolig hårdt bid, og skal bruges med stor omtanke. Når man tager i biddet, krænger man hestens mundvig op, og den presses op i de tænder der ligger der, derefter kommer der et let tryk i nakken. Da hesten er blødere i mundvigen end, nakken sker det desværre i den rækkefølge, og hesten får meget let sår i munden, når man bruger sådan et bid. Når det hedder et korrektions bid, er det fordi det skal bruges til at korregere hesten, så man skal kun tage kort varrigt i tøjlen, og ellers ride med løs tøjle – desværre er der mange der bruger det forkert, pga. manglende viden for biddets funktion.

Stangbid/islandsk stang, er også et hårdt bid, og et korrektions bid, men da der sidder en kæde, under underkæben, er trykket dér og ikke i mundvigen. Og eftersom hesten ikke er så blød og sårbar på underkæben som i munden, er det faktisk et blødere bid end korrektionsbid uden kæde. MEN, det skal bruges med lige så stor omtanke, og respekt for hvad man har gang i, og hvad det er man vil have hesten til, samt spænde kæden med omhu OG det er stadig et korrektionsbid.

Til longerring bruger vi mest en rebgrime eller en kapsun. Vi bruger ikke altid indspænding, da det oftest er et stivheds/spændtheds problem i ryg eller forpart som skal løses på en anden måde, hvis hesten har uønsket hovedholdning. Og hvis hesten tager hovedet op, og sænker ryggen, er det stadig ikke, at spænde hestens hoved ind, der løser problemet.

Men det seneste år er vi blevet meget glade for equieband som vi har købt igennem Claus toftgaard, det stimulerer hesten til at bruge sine mave og rygmuskler.