Nyheder fra Raunsbjerggaard
28:10:11: Der er kommet to nye pensionær heste til Raunsbjerggards folde - Embla og Fenja, mor og datter. De ejes af Kirsten som jo er flyttet ind i den lækre lejlighed i hovedhuset. Velkommen til jer alle.

28:10:11: Her har vi Hrafnkatla fra Raunsbjerggaard efter Asapor. I sommer besøgte hun Glymur fra
Saudarkroki. Han er kåret som firgænger med en total på 8.39. Hrafnkatla er netop blevet håndprøvet og hun er 3 måneder henne. Det glæder vi os rigtig meget til.

05.09.11: Seyla er solgt. Vi lægger et stort arbejde i vores heste, og får derfor naturligvis et helt særligt forhold til dem. Derfor bliver vi selvfølgelig meget glade, stolte og rørte, når vi sælger en hest, som købere fuldstændigt taber deres hjerte til. Sådan er det med Seyla. Vi kommer til at savne den skønne sorte hoppe. Hun er solgt til Nordsjælland.

11.07.11: Siden sidst. Der er sket rigtig, rigtig meget. Vi har deltaget i en del stævner i løbet af foråret og sommeren.
Senest blev Rikke og Kyndill nummer 2. i 4.3 til det Sjællandske mesterskaber - Pinsestævnet på Nørregård. - Det blev bl. a fejret med et super Tölt forsidebillede. Billedet ovenover er fra finalen i 4.3 og er taget af Matilde - voers super gode smed og "hof"-fotograf.
Så har vi også fejret Janne med en surprise-60-års-fødselsdags-fest. Og, ja det er tit overraskelsesfesterne der bliver det sjoveste. Festen varede i hvertfald til MEGET sent, og Janne havde en fantastisk dag. Tusind tak for alle gaverne og ikke mindst for den gode stemning og den sjove, hyggelige fest¨.
17.04.11: Info: Vi har skiftet bank og derfor naturligvis fået nyt kontonummer - 53770246487.

06.03.11: Farvel til en meget betydningsfuld hoppe. I denne uge fik vi beskeden om at Nunna fra Marstal er blevet aflivet. "Nonnen" har uden tvivl haft stor betydning for vores avl, siden vi købte hende i 90´erne. Desværre blev Nonnen aldrig kåret pga en skade, men har helt sikkert vist sit værd som avlshoppe med flere afkom på de danske konkurrence-baner. Blandt andre DM-hestene Valtyr fra Rue efter Týr von Rappenhof og Naddi fra Rue efter Austri.
Afkom efter Nunna har aldrig været svære at sælge, men heldigvis har vi stadig smukke Seyla fra Rue og Vordis fra Rue som vi venter os meget af.
De sidste par år af Nunnas liv var hun ejet af Ann-Christine på fyn.

29.01.11: Det går rigtigt stærkt for vores hestesalg. Isold og Orka er blevet solgt til jylland.
Så hvis du også vil være den heldige ejer af en af vores heste, så har vi stadig enkelte gode rideheste eller talentfulde ungheste til salg. Se mere under heste til salg.
28.01.11: Vi er meldt til årets første stævne for vores vedkommende. Thors forårsstævne, et en-dags-stævne, som finder sted på Hedeland 9.april. Janne tager sin hoppe Hugsyn med hvor de skal deltage i T.3 og 4.2, her skal de dyste mod blandt andre Rikke og Seyla.
25.01.11: I weekenden sagde vi farvel til vores avlshoppe gennem mange år - Elding.
"Elle" er rejst sydpå, hvor hun er flyttet ind hos Pil - her skal hun forhåbentlig nyde sine sidste dage.
Elle har betydet rigtig rigtig meget for os. Siden Martin tog hende med hjem fra Island i begyndelsen af 90´erne har hun både deltaget i konkurrencer på højt plan sammen med Janne og givet os rigtig mange dejlige afkom. Elle vil blive savnet.

06.12.10: Julehygge på Raunsbjergaard lørdag den 12.dec kl 15.30 i Janne og Jens køkken. Glædelig jul til alle.
06.12.10: Velkommen til nye pensionære. Herman, som pga sin race nu er gårdens højeste hest. Herman ejes af dyrlæge Mette, og er en meget sød og rar stor hest.
Også velkommen til Julies Röskur. Röskur er efter Ás fra lærkegården er født i 09.

21.11.10: Priserne stiger på pension og træning af heste. Se under priser.

30.10.10: Efteråret er klart en af de smukkeste årstider. I nat tager vi havemøblerne ind - eller siger farvel til sommertid og forbereder os på en fantastisk vinter. Jens har knoklet i de fleste af hans ledige timer og det har båret frugt - Stalden er ved at tage form. Gulvet er blevet hakket af, så højden i stalden opfylder de korrekte mål, så selv gårdens højeste hest - Ørn få plads i de fornemme gemakker. Vægge er blevet væltet, og nye vinduer er blevet lavet og ikke mindst er der blevet lavet nogle rigtig gode bokse, som vi nok skal få glæde af. Der vil blive lavet et rum til sadler og plads til at sadle op.
30.10.10: Vi kan byde velkommen til Sidsel og Fjalladis og snart også Julies hoppe Vaka.
04.10.10: Vi har nu deltaget i årets sidste stævne - for vores vedkommende i hvert fald - Boblestævnet på Katulabo. Rikke og Seyla (efter Nunna fra Marstal) red med stor succes direkte i A-finalen i T.1 - og B-finalen i 4.1. Seyla mangler stadig lidt fart i det frie tempo, men har efterhånden fået arbejdet sig frem til nogle rigtig flotte op-og-nedtagninger. Derudover havde Rikke sin unghest Jötunn fra Katulabo - også kendt som Maleren med og her blev det også til en finaleplads i 4.5.
Janne og Kyndill fra Rue (efter Nunna fra Marstal) blev nummer 2 i 4.3. Du kan læse meget mere om Kyndill under Heste til salg.
15.09.10: Geysir Masters er veloverstået,og vi havde to hyggelige dage i selskab med søde mennesker og dejlige heste. Rikke og Seyla gjorde en rigtig god figur i 4.1 og T.1, hvor de sikrede sig A-finale-pladser i begge discipliner. Desværre valgte Seyla at forlade banen før tid i T.1-finalen, men red sig til en 4.plads i 4.1.
Janne og Kyndill vandt i sikker stil 4.3. Smukke Kyndill viste flotte gangarter, læs mere om ham under salgsheste.

15.09.10: Der er blevet investeret i fremtiden. Rikke har købt en talentfuld vallak af stutteri Katulabo. Jötunn - eller Maleren som han efterhånden kun bliver kaldt på gården er efter Tinna fra Katulabo, kåret med 7.89 som firgænger og Vængur fra Auðsholtshjáleigu.

Derudover har Rikke indgået en aftale med Annette Guldstad om køb af Matti fra Sofiendal, som er helbror til Omi fra Sofiendal. Matti er efter Garri fra Reykjavik og en kåret hoppe. Matti har flotte, flotte gangarter og et fantastisk sind.

08.08.10: Vi er i fuld gang med at opdatere salgslisten, hvor vi har flere gode, smukke heste til salg. Bla. Vórdis fra Rue, som ses på billedet nedenunder. Læs og se mere om vores salgsheste under Heste til salg - eller klik på billedet af Vórdis.

18.07.10: Det er varmt, så Rikke og Seyla nyder en dukkert i Avnsø.

18.07.10: Janne har fået ny hest, som hun her sidder på for første gang hjemme på Raunsbjerggaard. Det var kærlighed ved første blik, da Janne mødte Hugsyn fra Katulabo for første gang. Hugsyn er kåret med 8.22 for bygning og 7.74 for rideegenskaber. Hun er efter
Vængur frá Auðsholtshjáleigu.

07.07.10: I juni måned var Jens og Janne i Canada for at undervise. Det blev et rigtig godt kursus for deltagerne, hvor flere havde rejst i mange mange timer for at høre hvad en af de bedste internationale dommere havde at sige. Derudover fik Janne og Jens også muligheden for at komme ud og se den smukke natur .. og bjørne. - så her er beviset (næsten) Jens kan godt stige til hest når det gælder. Billedet er dog taget under en pause.

03.07.10: Sommer og sol - wrappen er i hus, og hestene nyder at komme ud på græsset. På gården er vi i fuld gang med ombygningen af løsdriften på hoppefolden, så fodringen fremover bliver optimeret. Se billedet nedenunder. Taget i begyndelsen af byggeprojektet.

01.06.10: Så er det blevet sommer. Eller kalenderen mener det er blevet sommer, men det har vejret ikke helt set endnu.
Siden sidst har vi fået solgt endnu en hest. Smukke Ljoska fra Stald Bothildur er blevet solgt til fyn.
I weekenden tager Janne og Ørn til Fyens Mesterskaberne, hvor de skal deltage i T1 og 4.1.
04.05.10: Bededagsstævnet blev som altid en rigtig god oplevelse for både heste og ryttere.
29.04.2010: Bededagsstævnet er i fuld gang. De unge heste, som Rikke og Janne har med får sig virkelig en på opleveren. Både Ljoska og Thor deltog i dag i 4.5, og står nu trætte på deres folde. Det er hårdt at være til stævne.
Seyla og Fagri-Örn præsterede henholdsvis 4.93 og 5.17 i 4.2. Især Fagri-Örn gjorde en god figur og endte på en delt 15.plads med mere end 40 deltagere.
April 2010: Efter en længere periode med stilstand på vores hjemmeside, har vi nu skiftet udbyder. Dermed kan vi byde velkommen til en hjemmeside, helt i vores ånd. Nem enkelt og let at gå til.
Siden er stadig under opbygning. Er der oplysninger du mangler, så tøv ikke med at kontakte os.